Hvad forstår vi ved trivsel?

Trivsel er, når man befinder sig i et miljø præget af gensidig respekt, tryghed, interesse og glæde. Eleverne skal opleve et godt miljø for udvikling og læring.
Trivsel er ikke noget statisk, men er en proces, som til stadighed er i bevægelse og udvikling.

Hvad forstår vi ved mobning?

Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer eller udelukkes fra et socialt fællesskab.

Hvad forstår vi ved konflikter?

En konflikt er et udtryk for to eller flere personers modstridende interesser eller behov støder sammen.

Hvordan forebygger vi mobning?

Generelt

Der er mange initiativer, vi på skolen kan foretage os for at forbedre elevernes trivsel og dermed mindske risikoen for mobning, Den vigtigste del af dette arbejde foregår i klasselokalet i undervisningen og udenfor i frikvarterene, hvor det er vigtigt, at eleverne lærer at acceptere forskelligheder samt bliver mødt af tydelige voksne, der griber ind, når og hvis det er nødvendigt.
Men arbejdet med elevernes trivsel foregår også i mange andre sammenhænge, og det er skolens opgave at have øje for elevens samlede situation.
En af hjørnestenene i arbejdet med eleverne trivsel er et tæt skole-hjem-samarbejde. Det er vigtigt, at vi har en tæt kontakt til forældrene, så det bliver naturligt at snakke om små og store problemer.

Lejrskoler

Lejrskoler er en integreret del af Klim Friskoles hverdag. Eleverne kommer på lejrskole hvert år. I 0.-4. kl. er der planlagt 2 overnatninger pr. gang, og de afholdes skiftevis på Klim Friskole og på et sted ikke for langt fra skolen. I 5.-7. kl. er der planlagt 3 overnatninger pr. tur, og for deres vedkommende foregår lejrskolen i Danmark. For 8.-9. kl. er der 4 overnatninger, og de er skiftevis i Berlin og på en aktivtur til udlandet, fx Norge.
Ud over det faglige indhold på lejrskolen er der også et socialt formål. De fælles oplevelser, man får på en lejrskole, er ofte med til at styrke det sociale sammenhold i klassen og på tværs af samlæsningerne, da eleverne oplever hinanden i andre situationer end dem i klasselokalet. Det er skolens opfattelse, at lejrskolerne dermed bidrager til at fremme trivsel blandt skolens elever.

Ny elev på Klim Friskole

Det kan være fyldt med mange spekulationer at skulle begynde som ny elev på en ny skole. Derfor har vi på Klim Friskole besluttet, at når der begynder en ny elev uden for skolestart, skal der udpeges et par elever og forældre i den pågældende klasse, som er ansvarlige for at tage kontakt til eleven og hjemmet, inden de begynder. Det kan være via Facebook eller ved personligt fremmøde, evt. med en buket blomster eller lignende. Formålet med dette er, at eleverne og familien føler sig velkommen og accepteret.
I selve opstarten har personalet særligt fokus på nye elever, så der er mulighed for at reagere, hvis der er forhold, der ikke fungerer optimalt.

Sygesamtaler

Når en elev har mere end 10 sygedage i løbet af et halvt skoleår, tager klasselæreren kontakt til forældrene for at høre, om fraværet skyldes problemer på skolen. Derved er det vores håb, at vi kan tage fat i eventuelle problemer så tidligt som muligt.

Undervisningsmiljøvurdering

Der udarbejdes UMV hvert 3. år. Resultater og handleplan kan ses på skolens hjemmeside.

Gode idéer, som kan være med til at fremme trivslen i klassen

Class- og teambuilding-struktur (Cooperative Learning)

Klasseregler. Reglerne laves i fællesskab med eleverne på klassen, så eleverne føler ejerskab til dem

Klassefester

Elevsamtaler

Den gode stol

Oplæg fra fx Børns Vilkår

Massage – den, man rører ved, mobber man ikke!

Fri for mobberi – materiale fra Mary-fonden

Inddragelse af forældreressourcer

Bevidst arbejde med personlige målsætninger

Lade eleverne skifte plads ofte, så de sidder ved flest mulige

Lærerstyrede holddelinger

Rosesol med en stråle fra hver kammerat

Møde med de implicerede forældre og elever

Hvad gør vi konkret, når en elev ikke trives, og hvordan sikrer vi os, at barnet får trivslen tilbage?

Handleplan

Klasselærer taler med barnet om barnets trivsel.
Læreren skal være lyttende og spørge undersøgende ind til barnets oplevelser: Hvad sker der? Hvor sker det? Hvor længe har det stået på? Vær åben og acceptér det, du hører. Sæt ikke spørgsmålstegn ved det, som barnet oplever.

For de direkte involverede

Klasselærer foretager individuelle samtaler med de direkte involverede. Der spørges ind til: Hvor længe har det stået på? Hvad er der sket? Hvor er det sket?

For hele klassen

Klasselærer tager samtaler med resten af klassen. Hvad véd de?
Der iværksættes en handleplan for klassen. Eventuelt kan der laves et AKT-forløb
for hele klassen, hvor der arbejdes på klassens trivsel.

Gode spørgsmål til klassen er

Hvordan skal klassen samarbejde aktivt for, at klassen bliver et godt sted
at være?
Opstil sammen med eleverne regler for god adfærd. Lad dem komme med input
til, hvordan en god klasse ser ud. Gør resultaterne synlige i klassen. Inddrag og orientér resten af skolens pædagogiske personale i klassens arbejde og mål.

For forældrene

Orientér mobbere og mobbeoffers forældre, så snart der er mistanke om mobning. Orientér om handleplanen for de direkte involverede. Gør det klart, hvad skolens holdning er, og at skolen har forventninger om, at forældrene bakker op om disse.
Der kan efter vurdering indkaldes til et fælles forældremøde, hvor forældrene inddrages i arbejdet om at sætte mål for trivslen i klassen ved at lave aftaler om, hvordan forældrene bakker hinanden op. Det kan være aftaler om afholdelse af fødselsdage, frikvarterer, alkohol m.v.

Lederens rolle

Lederen sørger for

• at der hvert 3. år bliver udarbejdet en UVM af elevernes trivsel
• at samle op på resultaterne og efterfølgende lave handleplaner i samarbejde med elever, personale og bestyrelse
• at støtte den enkelte lærers arbejde for social trivsel i dagligdagen