De grundtvig-koldske tanker
Klim Friskole bygger på de grundtvig-koldske skoletanker, som Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) og Christen Mikkelsen Kold (1816-1870) gjorde sig for mere end 150 år siden. Det er vigtigt at understrege, at det grundtvig-koldske begreb stammer fra en tid, hvor vilkårene for undervisning af børn var anderledes, bl.a. fordi “oplysningsniveauet” i 1800-tallets Danmark var meget lavere, end vi kender i dag.
I nutidens samfund er der sket en videnseksplosion, og verden er langt mere uoverskuelig og kompleks. Børn i dagens Danmark er meget mere vidende, og de er i stand til meget tidligt selv at søge efter informationer fx via internettet.
På Klim Friskole forsøger vi derfor også at forstå Grundtvig og Kold ud fra den samtid, vi lever i, samtidig med at vi prioriterer traditioner og kulturel overlevering højt.
Vi har nedenfor forsøgt at forklare nogle af de grundtvig-koldske tanker, som vi mener er vigtige på Klim Friskole.
Almendannelse
På Klim Friskole lærer vi vores elever almendannelse, da vi mener, at almendannelse er meget vigtigt for at kunne begå sig i et moderne samfund.
I de grundtvig-koldske tanker opfatter man almendannelse, som meget mere end blot en bestemt viden blandt bestemte befolkningsgrupper. Almendannelse kan også være åndeligt eller etisk. Almendannelse kan beskrives som et menneske, der har en historisk bevidsthed om centrale problemstillinger i samtiden og fremtiden, og som har lysten og viljen til at være med til at løse disse problemstillinger.
Almendannelse fra et skolemæssigt synspunkt er således, at skolen skal gøre eleverne bevidste om fælles problemstillinger for børnene på skolen, give dem viden om, hvordan problemstillingen er opstået, og give børnene vilje og redskaber, der kan sætte dem i stand til at løse problemstillingen.
Det levende ord
Udtrykket “det levende ord” stammer fra Grundtvig. Han mente, at det er i det mundtlige udtryk, at et menneskes personlighed bliver synlig og levende, og at det er gennem den fortælling, vi giver til hinanden, at vi bliver klogere på og mere bevidste om vores fælles historie.
I skolemæssig sammenhæng betyder dette, at så meget af formidlingen af fagets indhold som muligt skal bygge på lærerens fortælling/forklaring frem for på brugen af bøger. Vores undervisning og skolekultur bygger desuden på, at vi taler til og med hinanden. Mundtligheden, såvel i undervisningen som i omgangen mellem menneske på skolen, er den primære kommunikationsform. I undervisningen vægter vi derfor samtalen mellem lærer og elev og mellem eleverne indbyrdes meget højt.
Det myndige menneske
I den grundtvig-koldske tankegang er det myndige menneske et menneske, som er selvbevidst og ansvarsbevidst. Menneskets myndighed er en forudsætning for aktivt at kunne indgå i et demokratisk samfund. Det selvbevidste menneske er interesseret i at forstå sig selv og være en del af et fællesskab. Når man forstår sig selv, kan man tage ansvar for sine handlinger og opføre sig ansvarligt over for andre.
Et barn har naturligvis ikke denne selvbevidsthed, og derfor skal vi som skole bl.a. gennem medbestemmelse være med til at udvikle barnets selv- og ansvarsbevidsthed.
Forpligtende fællesskab
Det forpligtende fællesskab er vigtigt i den grundtvig-koldske skoletradition. Måden man skal være sammen på skal ikke blot være i et fællesskab, men i et forpligtende fællesskab. Ifølge Grundtvig har fællesskabet den evne, at mennesket ved hjælp af ubetinget accept fra andre er fri for at bekymre sig om, hvorvidt han eller hun er noget værd, og denne frihed kan man bruge til at være noget for andre.
Det forpligtende kræver desuden af mennesker i fællesskab, at man skal tage de andre så alvorligt, at man reagerer positivt eller negativt på de andres ord eller handlinger, så de på denne måde bliver klogere på sig selv – man bliver et spejl for de andre.
Kun gennem en positiv spejling i andre kan et menneske blive i stand til at udvikle en ordentlig selvforståelse. I et fællesskab betyder dette, at alle er forpligtet til at spejle sig i andre og være til rådighed for andre som spejl. Ifølge Grundtvig er det kun igennem et forpligtende fællesskab, at mennesket kan finde sig selv.
Oversat betyder dette fra et skolemæssigt synspunkt, at eleverne skal lære at tage ansvar og være på opmærksomme på deres medmennesker og omgivelser. Man skal deltage engageret i fællesskabet og på denne måde være med til at opbygge et godt sammenhold på skolen, så den enkelte får det bedst muligt i det store fællesskab.
Frihed til forskellighed
Frihed til forskellighed er en vigtig del af frihedsbegrebet i den grundtvig-koldske skoletradition. Demokratiet blev formelt indført 1849 i Danmark, og det var meget vigtigt for Grundtvig, at de, der ikke var enige i flertallets afgørelse, fik så stor frihed som muligt til at leve det liv, de gerne ville.
Dette syn på frihed har de grundtvig-koldske friskoler haft glæde af, da de således har haft mulighed for at være forskellige fra den offentlige skole. Grundtvig mente, at der skulle være frihed i åndelige spørgsmål som fx tro, opdragelse, menneskesyn osv. Mindretallet skal have ret til at leve med udgangspunkt i egne forestillinger om rigtigt og forkert i livet.
De frie skoler har på alle måder arbejdet ud fra og forsvaret denne opfattelse. Der skal være størst mulig accept af elevernes forskellighed, og vi er stærke modstandere af at ensrette dem.
Først oplive, så oplyse
Bag dette udtryk, som stammer fra Kold, ligger den opfattelse, at børn lærer bedst, når de kan se en mening med at lære. Oplivelse er at gøre eleverne glade for livet, og således give dem lyst til og mod på at udforske livet foran og omkring dem.
Læreren skal møde eleverne med en ubetinget accept, så de føler sig værdsat. Eleverne mister livs- og lærelysten, hvis skolen benytter sig af udenadslære og eksaminer, og på denne måde skaber man også en død skole.
Oplysningen kan begynde, når eleven er oplivet, eller om ikke andet skal de to ting gå hånd i hånd. Med oplysning menes der undervisning eller det pensum, som skolen præsenterer eleverne for.
Levende vekselvirkning
Begrebet stammer fra Grundtvig, og ifølge ham er der en levende vekselvirkning mellem mennesker, som er kendetegnende ved, at alle mennesker i relationen til andre yder sit og udvikler og forandrer sig. Dette gælder for forholdet mellem lærer og elev. Lærer og elev kan og skal lære af hinanden i et ligeværdigt forhold, og konsekvensen af dette er, at både lærer og elev udvikler og forandrer sig.
Kontakt os i dag og og hør mere
Vil du hører mere om Klim Friskole & Fribørnehus og hvad vi kan tilbyde netop din familie
HER BLIVER MENNESKER TIL