Højtider og traditioner
Vi værner om højtider og traditioner og når vi nærmer os højtiderne giver det som regel lidt ekstra hygge i Børnehuset, hvor vi bl.a. laver aktiviteter der passer til højtiden. F.eks. laver vi i december måned pebernødder, julegaver til forældre, holder julefrokost og i løbet af måneden får alle børn en gave fra julesækken.
Vi har en overnatning i institutionen i løbet af foråret/forsommeren, med de børn, der skal i skole efter sommerferien. Vi spiser aftensmad og hygger os inden børnene bliver puttet, og næste morgen kommer forældrene til fælles morgenmad og henter børnene.
I maj eller juni måned tager vi på en længere udflugt, der varer det meste af dagen, med alle børnehavebørnene. Det kan f.eks være til Zoologisk have, Nordsø Museet eller Randers regnskov.
Der afholdes et forældremøde med valg til forældrerådet hvert forår. Der afholdes også en generalforsamling for hele institutionen (Friskolen og Børnehuset) hvert forår.
I løbet af året har vi forskellige arrangementer med forældre bl.a. en arbejds-/hyggedage, foredrag for forældre og julehyggetur.
Arrangementer på Klim Friskole:
Der er hvert år – sidste skoledag før jul – juletræsfest på skolen med gudstjeneste i kirken og fællesspisning på skolen. Til arrangementer på skolen er børn og forældre fra Børnehuset velkommen til at deltage.
Kontakt os i dag og og hør mere
Vil du hører mere om Klim Friskole & Fribørnehus og hvad vi kan tilbyde netop din familie
HER BLIVER MENNESKER TIL